Alle messer søn-  og helligdage, begravelser, optog, undervisning – lukkede efter presidentens dekret – og det er det lokale ærkebispesæde der videregiver “ordren/ opfordringen”! Kirken har dog herudover begrænsede åbningstider – og til slut: 
Fat mod vi er forenede i bønnen. Alt vil gå godt!
Palermo 9/3 20 Sognepræsten, Don Antonino d’Anna

Så lukkede verden ned – lige i hælene på os, og nu lever vi i en sær limbotilstand her på Sicilien. Folkelivet er gået helt i stå, barerne er tomme, og man skal holde afstand har regeringen sagt. At holde afstand i Skandinavien er nok ikke så stort et problem, men i Italien! Kroppen betyder alt for italienernes kommunikationen, så der må skulle en kraftanstrengelse til for at lade være med at røre ved hinanden.

Men afstand holder vi, handsker har vi på og sæben er flittigt i brug, hver gang vi har været en tur på gaden. Det gør vi stadig – går en tur på gaden – og slæber til huse i rygsækken, så godt det lader sig gøre. I supermarkedet er muzakken afløst af skrattende højtalere, der forkynder på flere sprog at man skal tage plastichandsker på ved indgangen og ellers holde 1 meters afstand til andre mennesker – Gracie!

Her følger billeder fra en sådan tur – det vil ikke være helt forkert at sige, at vi havde Palermo nogenlunde for os selv!

Vi er i år i en anden bydel end de forrige år – ikke så velhavende og mondæn, men dejlig alligevel, når først man har fundet sig til rette. Der er også her en stor altan med følgende udsigt på en gråvejrs dag forleden –

Og nååh ja – så er der faktisk også denne her lige foran, men øjet har lært at ignorere den og se den anden vej….

Så går vi en tur ned til vandet og havnen

Vi tager skraldet med – og sådan ser den indvendige gård ud…vi bor helt øverst –

Man bærer sit skrald et par gader hen –

Den lokale bager ned ad trappen og bag om plastikforhænget – et helt vidunderligt gammelt familiefortagende med de skønneste mandelkager, man kan tænke sig – Biscotti di Mandole.

Pladsens huse lige ved siden af bageren – vi er vel i syditalien!

Nu var gaderne ikke helt tomme – her nogle unge mænd, der er sendt hjem fra skole, og hvad skal man så lave?

Og ham her ligeså….

Der hænges ud her og der…

…og restaureres –

Selv politiet kan trænge til at skrifte midt i en corona tid…eller måske skal han bare tjekke, at reglerne bliver overholdt –

Gadekunst…

Og så er vi ved at være nede ved vandet – gennem Porta Felice – Den lykkelige port –

Hvor lykkelige de er på dette krydstogtskib vides ikke, vi så ikke nogen derfra på turen gennem byen –

Men så er der andre, der kan udnytte de tomme gader – her et filmhold, der var ved at optage en film der lignede noget fra 2. verdenskrig – måske meget apropos!

…og de gamle biler fra 4o ´erne har lært at holde afstand –

Det føles efterhånden som længe siden, at den kristne verden holdt jul – en reminder på gaden om tider, da coronaen endnu ikke havde skåret sig helt ind i vores menneskelige skrøbelighed – men en helgen holder stadig vagt, selv om træet er visnet og sat ud.

Ciao fra pensionisterne i Palermo