Posted on by Elisabeth

De små morsomme

Hver dag er hverdag…..bare ikke for os…..men først en himmel…..

P1030472

Det kan godt være, at vi har været i Italien mange gange. Og det kan godt være, at Poul ligner en ægte sicilianer – lille, mørk og med kasket og solbriller – for ikke at sige med La Repubblica under armen. Og det kan godt være, at vi ikke længere springer rundt og fotograferer hele tiden eller går omkring i turistens foretrukne Fjällräven bukser, ditto rygsæk og kondisko (næsten ikke!). Og det kan godt være at vi handler lokalt og spiser sent. Og det kan godt være at vi siger “turisterne” om de andre. Men der er ingen som helst tvivl – vi er og bliver selv turister. Her følger nogle små hverdagshændelser.

Vi kan godt lide at få en croissant om morgenen. Vi bevægede os ned til et af de utallige små bagerier i vores område – der må være mindst en 7-8 stykker lige om hjørnerne. Vi ville have croissanter uden noget inden i – her fås de med alle slags søde sager i bugen.  Vi gjorde den tykke bagerpige klart, at vi ønskede cornetti normale (sådan hedder de her) uden noget i. Hun gik ind i baglokalet og frembragte tre store croissanter fyldt med gul creme. No, no sagde vi – normale – no crema. Hun gik smilende ind bag ved igen og kom stolt ud med tre almindelige croissanter uden noget i. Si, si nikkede vi lettet- men før man kunne tælle til tre, havde hun skåret dem op og fyldt dem med en ordentlig portion marmelade. Siden har vi blot taget, hvad vi kunne få – den, der henter, bestemmer!

P1030444

Poul skulle ud til kunstakademiet for at indrullere sig på et kursus. Vi havde fundet ud af buslinierne og havde tjek på, hvor de gik fra, han skulle tage bus nr. 118 fra Piazza S. Franscesco Di Paola. Busserne skulle gå med 4 i timen. Poul stillede sig op og ventede under  busskiltet med nr. 118. Der kom ingen 118. Der i mod blev der ved med at komme en 124, som dog ikke havde noget skilt lige der, og alt imens parkerede utallige biler lige på busholdepladsen. Det tager buschauffører helt roligt her, de parkerer bare ude på vejen, og så må passagererne møve sig frem mellem bilerne. Men – Poul ventede og ventede, og der kom stadig kun en 124. Til sidst begyndte han at gå i retningen af akademiet, og på én af de større veje så han pludseligt 118 komme kørende ad en helt anden rute, men han kunne selvfølgelig ikke nå den. Det var godt det samme, for buslinierne var lagt om, det stod bare ikke på deres hjemmeside og heller ikke på deres oprindelige holdepladser, det formodes man at vide! Måske har en af højtalervognene annonceret det. Det viste sig at være en helt tredie bus, han skulle tage, og det blev så ikke den dag. Der står stadig 118 på skiltet henne på Piazza S. Franscesco Di Paola.

P1030517

P1030505

Denne fine seddel er faktisk vores regning fra en ellers meget fornem restaurant. Al det udkradsede er det, som vores meget hurtige tjener/ejer skrev ned, før vi fik tid til at bestille, hvad vi ville have…..så skidt da, turisterne får det som de vil have det, de kender ikke deres eget bedste!

P1030506Er den ægte eller falsk? Vi har opdaget at hvis man gnider på en euroseddel, så er den glat hvis den er falsk og nubret hvis den er ægte. Det gjorde kineserinden i one-dollar forretningen, og gav den straks tilbage til Poul – den var falsk. Andre forretninger, de større, har en maskine, som de kører alle sedler igennem – simpel standardprocedure for simpel standard kriminalitet.

Og til sidst…lerpotter og andet potteri til salg i et gadekryds

P1030509

Ciao fra pensionisterne i Palermo

Posted on by admin

Et andet Palermo

Der findes mange blogs om Palermo, og jeg har på fornemmelsen, at der er ved at komme mere gang i turismen her på Sicilien. Populært er forfaldets charme, de historiske paladser, gadekøkkenet og de pittoreske markeder. Måske er folk ved at være mættet med de romantiske og meget turistede områder i Norditalien. Måske søger nogle det Italien, som fandtes engang, og som de har set på gamle film eller på museer i det rigere nord. Jeg vægrer mig ved at sige det “autentiske” Italien, for det er der nok ikke mange af os, der ved hvad er, men nogle søger det alligevel – måske som et form for spejlbillede af det, som vi aner, at vi selv var engang eller som en eftertanke til den rige middelklasse, som vi alle er blevet i de nordlige, protestantiske lande.
Sicilien er, på godt og ondt, et billede af Europa gennem tusind år. Her har både arabere, grækere, normanner, romere og spanierne alle sat deres spor – intet sted i Europa har vel været så erobret som netop Sicilien. Sidste år fortalte ejeren af en af de barer, som vi yndede at frekventere, Bar Bruno på Via Torremuzza, stolt, at hun var så lys, fordi hun stammede fra Normannerne.

Det historiske rids må vente til en anden blog, denne har til formål at vise sider af Palermo, end det der vises i andre blogs, brochurer og bøger. Det er et Palermo, som vi er kommet til at holde af. Italien er medlem af EU, og som det kan ses på de følgende billeder, så er EU langt fra den homogene størrelse, som nogle ynder at tro og andre elsker at frygte. Sicilien og Palermo er sig selv – og her er ingen spor af nordiske velfærdssamfund, af germansk orden eller af fransk selvtilfredshed. Drømme har en bagside, som kan være enddog meget smuk – hvis man forstår at rumme den.

Unge slagtere med tunge læs

P1030483 P1030482

Boliger i baggården

P1030485

Vasketøj på gadeplan

Affald på fortovet

P1030428

Cafeborde i forårssol
Den uendelige renovering

Guddommelig forfald

Pensionisterne i Palermo

Posted on by Elisabeth

En velkendt by på ny

Der er intet som et gensyn med en velkendt by og intet som at opleve den  samme by på ny.

Turen hertil gik planmæssigt, taxaen ventede som planlagt, og turen ind til Palermo i mørket gik helt efter planen. Vi stod pludseligt på fortovet i en del af byen, som vi ikke rigtigt kender og foran en finere ejendom, end den vi have lejet sidste år – stod der lidt fortabte, da der ikke var nogen der ventede, og døren var låst. Men hun kom – en midaldrende, smuk kvinde – sådan lidt Juliette Binoche-agtig. Op i den meget lille elevator til sjette sal og voila – en fantastisk lejlighed med udsigt over byens tage og bjergene der omgiver byen fra vest og fra bagsiden af ejendommen et kig hele vejen ned til havnen, hvor vi boede sidste år.

P1030399
​Næste morgen var det tid til at finde vores ben og udforske området – mest for at få noget at spise. Når man står på fortovet kan man vælge at gå til højre, som fører én ned til teatret og den finere bydel med alle de store modehuse eller til venstre, og så står man i den gamle, beskidte og meget rodede del af Palermo. Vi har indtil videre valgt at gå til venstre, da det er der oplevelserne står i kø. Det er også der, at man går igennem den gamle græske byport “Porta Carini” – den kære port – og så breder der sig et sandt overflod af et udendørs marked sig i de små gader bag porten. – grøntsager, frugt, fisk, kød, ost, vin ……al denne herlighed ligger 100 m fra vores gadedør. Og den gamle mand, der solgte kapers og salte fisk var som taget ud af en italiensk film.

P1030402
​Når man sådan går på marked, kan man jo ikke bare gå derhen og tilbage igen med det samme – det tager lang tid at kigge det hele ud og finde den rigtige handler – i går blev jeg snydt med mine tomater – lektie: man skal selv vælge det hele ud og ikke bare stå og pege som en turist. Al denne fortagsomhed kræver et lille glas vin ved de røde plastikborde til at styrke os med – sådan midt på formiddagen!

P1030406
​Og byen ligner sig selv – også heroppe i den øvre bydel. Barene ligger på stribe, der er loppemarked på hver en lille plads, hundene strejfer rundt og trafikken er helt ustyrlig. Blot det at krydse en befærdet vej er en kunstart man må lære sig. man bevæger sig lidt ud, lader den første bil passere, bevæger sig lidt længere, den næste bil standser og vinker dig frem og så er det bare med at komme over, inden han trækker på skuldren ad din tøven og kører videre. Det er især ved frokosttid den er gal – de skal allesammen hjem til pranzo og helst i bil. Selv om de her har 2 timers frokostpause hernede, så ved jeg ikke rigtigt om jeg gad at bruge den ene time i en bilkø. Tænk at kunne sidde roligt med en leverpostej klapsammen og en kop nescafe i stedet! Herover dagens høst til vores egen middag.
​​

Vi høres/skrives/tales ved, Ciao fra Palermo.