Et andet Palermo

Der findes mange blogs om Palermo, og jeg har på fornemmelsen, at der er ved at komme mere gang i turismen her på Sicilien. Populært er forfaldets charme, de historiske paladser, gadekøkkenet og de pittoreske markeder. Måske er folk ved at være mættet med de romantiske og meget turistede områder i Norditalien. Måske søger nogle det Italien, som fandtes engang, og som de har set på gamle film eller på museer i det rigere nord. Jeg vægrer mig ved at sige det “autentiske” Italien, for det er der nok ikke mange af os, der ved hvad er, men nogle søger det alligevel – måske som et form for spejlbillede af det, som vi aner, at vi selv var engang eller som en eftertanke til den rige middelklasse, som vi alle er blevet i de nordlige, protestantiske lande.
Sicilien er, på godt og ondt, et billede af Europa gennem tusind år. Her har både arabere, grækere, normanner, romere og spanierne alle sat deres spor – intet sted i Europa har vel været så erobret som netop Sicilien. Sidste år fortalte ejeren af en af de barer, som vi yndede at frekventere, Bar Bruno på Via Torremuzza, stolt, at hun var så lys, fordi hun stammede fra Normannerne.

Det historiske rids må vente til en anden blog, denne har til formål at vise sider af Palermo, end det der vises i andre blogs, brochurer og bøger. Det er et Palermo, som vi er kommet til at holde af. Italien er medlem af EU, og som det kan ses på de følgende billeder, så er EU langt fra den homogene størrelse, som nogle ynder at tro og andre elsker at frygte. Sicilien og Palermo er sig selv – og her er ingen spor af nordiske velfærdssamfund, af germansk orden eller af fransk selvtilfredshed. Drømme har en bagside, som kan være enddog meget smuk – hvis man forstår at rumme den.

Unge slagtere med tunge læs

P1030483 P1030482

Boliger i baggården

P1030485

Vasketøj på gadeplan

Affald på fortovet

P1030428

Cafeborde i forårssol
Den uendelige renovering

Guddommelig forfald

Pensionisterne i Palermo