Sicilien er ved at komme på vinkortet. Specielt vinene omkring Etna med dens vulkaniske jord er ved at blive synonymt med vinene i den dyre ende af skalaen. Sicilien er meget velegnet til produktion af vin pga. klima og jordbundsforhold, og de har da også produceret store mængder af billig bordvin til resten af Italien i mange år. Men nye generationer er ved at overtage gårdene, og de vil noget mere end blot bordvin.

Vinbonden på bjerget

Det nye og store i vinverdenen i disse år er “naturvin”. Der er forskel på naturvin og økologisk vin, men det vil jeg ikke gå i detaljer med her – ej heller med de mere tekniske detaljer omkring høst og vinifikation.

På Etnas skråninger holder en særegen og interessant vinbonde til. Han hedder Frank Cornelissen, er fra Belgien og er én af pionererne ikke blot hvad naturvin angår, men også hvad angår at have fornyet hele vinproduktionen på Sicilien.

Her følger en lille reportage fra et besøg på Cornelissens vingård, der udelukkende producerer naturvin – altså vin uden tilsætningsstoffer, kemikalier eller anden fiflen. Vinen gærer dog i dag på fiberglastanke, inden de hældes i amforaer, der er gravet ned i cementgulvene – også han er trods alt pragmatiker!

Vi havde egentlig ikke forestillet os, at han ville tage imod os, som sagt er han meget eksklusiv, men det gjorde han, eller rettere – det gjorde Giacomo, hans unge assistent.

Vi mødtes med assistenten uden for gården og sammen med en australier, der også havde fået lov, kørte vi op på Etnas skråninger for at se på markerne. De øverste lå i ca. 1000 m højde, det maximale for druernes ydelsesevne.

Heroppe fra viste Giacomo os forskellen på marker der er traditionelt dyrket med maskiner og en naturvinsmark, hvor alt er gjort med håndkraft, og hvor man ikke fjerner andet end det nødvendige for at stokkene kan få lys og luft.

Hvis I undrer jer over de stokke, som vinrankerne vokser op ad, så er det den såkaldte alberello (lille træ) metode. Dvs. at man får vinen til at vokse som en busk – dette giver lavere høstudbytte, men bedre druer, da de skal håndplejes og beskæres hårdt for at få mere sol og plads. Denne form for dyrkning kaldes også “bushwine” (buskvin). Altså – kvalitet frem for kvantitet.

Tilbage på gården fik vi lov til at smage. Og lad mig sige det med det samme – vi taler om vine i den dyre ende her. Efterfølgende købte vi to flasker – mere syntes vi ikke lige, at vi havde råd til! Vi fik også set nogle af de gamle amforakrukker, som Cornelissen brugte da han startede, som sagt er han gået over til fibertanke, efterhånden som produktionen er vokset.

Vilde urter

Som lovet, så kommer der også en enkelt omtale af noget af den mad, som vi selv har haft fornøjelsen af at lave næsten hver dag.

Vi gik en tur ad Corso Camillo Finocchiaro Aprile, en bred almindelig Palermogade uden turister eller farverige markeder. Til gengæld står de mindre grønt- og frugthandlere her med deres små vogne – næsten på hvert et gadehjørne. Vi standsede op ved én, som havde en mangfoldighed af grønne blade. Han fortalte, at det var vilde planter fra bjergene, som blev kørt ned hver morgen. Det måtte vi prøve, og han gav os et stort bundt af noget, som vi ikke kendte og forklarede, at de skulle koge i 15 minutter, vrides som spinat og steges på panden sammen med soltørrede tomater, chili, hvidløg og rosiner.

Det gjorde vi så.

Hertil spiste vi en grillet “medisterpølse” – en italiensk med ikke andet en kød og krydderier i – og en pladefuld panelle (kikærtestykker som friteres – vi bagte dem dog i oven).

Og så lige et par billeder af friske fisk parate til ovnen sammen med en ret fennikel og tomat – som blev braiseret, også i ovnen, i lidt hvidvin. I baggrunden en dejlig økologisk vin fra vingården COS.

Artisteri

Og hvad lavede artisten iblandt så, mens al denne vinsmagning og kokkeri gik for sig? Han tog sig af sit kunstneriske jeg og gik for fjerde år i træk på det lille kunstakademi Mialó Art. I år havde han sat sig for at ville lære noget om teknikkerne bag ikonmaleri – resultatet er ret imponerende, og selve teknikken er ikke helt nem.

Men, der blev tid til andre billeder end blot denne flotte ikon….

Her følger nogle få udvalgte akvareller og tegninger.

Og til allersidst – inden I og vi siger farvel til Palermo. Forleden var vi en tur i den dejlige botaniske have. Den er så eksotisk, at jeg opgiver at illustrere – men her et par billeder.

Og så siger skribenten og fotografen tak for denne gang og tak fordi, du læste med!

Ciao fra pensionisterne i Palermo