Her i det sydlige Europa er det, der kunne kaldes gammeldags håndværk, stadig en stor del af bybilledet. Der findes utallige små forretninger. værksteder og spisesteder. Vi kalder mange af dem “et hul i muren”, når vi skal forklare hinanden, hvor dette eller hint ligger. Jeg har slet ingen tal for alle de bagerforretninger, frisører, barer osv. der findes i denne by – for slet ikke at tale om indvandrernes små stader, hvor de sælger alt muligt mellem himmel og jord, og vi spørger ofte os selv om, hvordan mon de overhovedet kan tjene til dagen og vejen.
Billeder fra nogle af de gamle håndværksgader
Gardinskrædderen….
…skomageren
…..træværkstedet
Metalværkstederne…..
Og når vejret er godt, er det nemmere at stå på gaden og restaurere sine møbler…
Musikanten, som vi også mødte på gaden sidste år. Han foretrækker sit frie liv frem for en fast plads i et band – hvad talentet sagtens kunne have båret…
Historien om tun
Så er der det arbejde, der langsomt forsvinder – også her. Som fx tunfiskeriet, der har været ernæringsvej i næsten tusind år, når tunen kom herind for at gyde. Det var engang den helt store arbejdsplads, og de første fabrikker til fremstillelse af tun på dåse lå her på Siciliens vestkyst. Vi kan stadig gå ned på markedet og købe frisk tun, men overfiskeri har betydet, at det store tun eventyr er slut, nu er der kvoter på, og de fleste fangstpladser – tonnara, som de hedder på italiensk – ligger forladte hen. Der er to steder tilbage, men man er ved at prøve at etablere flere på den anden side af øen, da tunen synes at være ved at vende tilbage. Vi havde læst om sådan en forladt tunfabrik og kørte dertil for at se det. Men ak – det, der skulle have været et tilløbsstykke af forfald til glæde for fotografen, var desværre blevet gjort til et turist mål, godt hjulpet på vej af filmen “Ocean´s Twelve”, som havde henlagt nogle af sine scener her – og amerikanske dollars er, som de altid har været, fulde af mulighed for forretning – bl.a. entrebillet til stedet. Men – historien kan stadig anes på dette meget usædvanligt smukke sted neden for byen Scopello, og turistsæsonen er heldigvis knap begyndt.
Vores tur
De restaurerede bygninger…
Selve fangsten
Plancher på væggen fra fordums tid…..
Planche af fangstnettet – tunen ledes ind i nettets lommer, der holdes nede af enorme ankre..
Ankre og bygninger i dag….
Og så var der det smukke og klare vand…
Og da vi nu er pensionister, skal det også tilføjes, at der er et liv efter arbejdslivet – her artisten iblandt os i sit interimistiske værksted…
…..og kokken renser store ansjoser – bemærk i øvrigt det grønne hoved på bordet – det er en blanding mellem blomkål og broccoli – broccoflower på engelsk.
Ciao fra pensionsterne i Palermo
Var de meget fordomsfulde i tunfangstens tid? Eller foregik det blot i fordums tid?😀
(Undskyld!)
Vi de tilbageblevne, de hjemmefødte, vi forlanger nu at “il pensionisti et turisti peregrinati a Palermo” med øjeblikkeligste virkning får deres ungdommelige kroppe bugseret helt tæt på Etna, så vi kan se et rigtigt vulkanudbrud fra hestens egen mund!
Hej Chris. Tak for kommentar, men uha nej, det tør vi slet ikke, og det er alt for langt for sådanne gamle ben som vores! I må nøjes med at se det på tv, det er nok også meget bedre :-).
Dejligt med nyt fra pensionisterne. Skal dog hilse fra Knæhøj og spørge til selfie med forfatteren😎
Tak Mette, og siden det er dig, vil jeg overveje en signatur til næste gang :).
Jeg indrømmer at det grænser til stilbrud…men du er alligevel ønsket. Knus
Med lidt forsinkelse fik vi læst din blok, og igen optræder der nye motiver og nye historier. Det er et uudtømmeligt skatkammer I er rejst til. Tid til ro og fordybelse, noget som ellers kan være svært at finde plads til i vores meget fortravlede hverdag herhjemme. God beretning, gode billedmotiver, og rart at se at `pensel-ekvilibristen` passer sin dont, sammen med ´Chef de Cuisine,` den, fra Canada importerede kok, ligeså.
Vi er ved at vænne os til det lidt uvenligt klima her i DK, men med tiden går det forhåbentligt
Tak Klaus, for alle de venlige og uddybende betragtninger. Både den farveglade ægtemand og den importerede kok takker for roserne :-). Håber, at I snart får varmere vejr i DK. Mange forårshilsner, Elisabeth