Alle messer søn- og helligdage, begravelser, optog, undervisning – lukkede efter presidentens dekret – og det er det lokale ærkebispesæde der videregiver “ordren/ opfordringen”! Kirken har dog herudover begrænsede åbningstider – og til slut:
Fat mod vi er forenede i bønnen. Alt vil gå godt!
Palermo 9/3 20 Sognepræsten, Don Antonino d’Anna
Så lukkede verden ned – lige i hælene på os, og nu lever vi i en sær limbotilstand her på Sicilien. Folkelivet er gået helt i stå, barerne er tomme, og man skal holde afstand har regeringen sagt. At holde afstand i Skandinavien er nok ikke så stort et problem, men i Italien! Kroppen betyder alt for italienernes kommunikationen, så der må skulle en kraftanstrengelse til for at lade være med at røre ved hinanden.
Men afstand holder vi, handsker har vi på og sæben er flittigt i brug, hver gang vi har været en tur på gaden. Det gør vi stadig – går en tur på gaden – og slæber til huse i rygsækken, så godt det lader sig gøre. I supermarkedet er muzakken afløst af skrattende højtalere, der forkynder på flere sprog at man skal tage plastichandsker på ved indgangen og ellers holde 1 meters afstand til andre mennesker – Gracie!
Her følger billeder fra en sådan tur – det vil ikke være helt forkert at sige, at vi havde Palermo nogenlunde for os selv!
Vi er i år i en anden bydel end de forrige år – ikke så velhavende og mondæn, men dejlig alligevel, når først man har fundet sig til rette. Der er også her en stor altan med følgende udsigt på en gråvejrs dag forleden –
Og nååh ja – så er der faktisk også denne her lige foran, men øjet har lært at ignorere den og se den anden vej….
Så går vi en tur ned til vandet og havnen
Vi tager skraldet med – og sådan ser den indvendige gård ud…vi bor helt øverst –
Man bærer sit skrald et par gader hen –
Den lokale bager ned ad trappen og bag om plastikforhænget – et helt vidunderligt gammelt familiefortagende med de skønneste mandelkager, man kan tænke sig – Biscotti di Mandole.
Pladsens huse lige ved siden af bageren – vi er vel i syditalien!
Nu var gaderne ikke helt tomme – her nogle unge mænd, der er sendt hjem fra skole, og hvad skal man så lave?
Og ham her ligeså….
Der hænges ud her og der…
…og restaureres –
Selv politiet kan trænge til at skrifte midt i en corona tid…eller måske skal han bare tjekke, at reglerne bliver overholdt –
Gadekunst…
Og så er vi ved at være nede ved vandet – gennem Porta Felice – Den lykkelige port –
Hvor lykkelige de er på dette krydstogtskib vides ikke, vi så ikke nogen derfra på turen gennem byen –
Men så er der andre, der kan udnytte de tomme gader – her et filmhold, der var ved at optage en film der lignede noget fra 2. verdenskrig – måske meget apropos!
…og de gamle biler fra 4o ´erne har lært at holde afstand –
Det føles efterhånden som længe siden, at den kristne verden holdt jul – en reminder på gaden om tider, da coronaen endnu ikke havde skåret sig helt ind i vores menneskelige skrøbelighed – men en helgen holder stadig vagt, selv om træet er visnet og sat ud.
Ciao fra pensionisterne i Palermo
Tak for Don Antonino D’Annas gode råd!
Her pisker hagl og regn mod ruden i Højbjerg. Der er lovet vindstød af orkanstyrke i dag. I går var der fuld sol, kold vind men vældig varmt i læ. Alt er som april allerede her i marts. Vi er på vej mod Narrens måned, hvor vi ikke kan stole på noget. Vores tillid bliver sat på prøve.
I disse dage får vi at vide, det er bedre at gå hjemme end at gå på arbejde. Det er bedre at blive hjemme end at rejse. Narren er på spil. Alt er omvendt.
Corona betyder “Kronen” på latin, har jeg lige måttet søge mig frem til.
I disse dage sidder kronen vist på hovedet af en lille usynlig virus, et lille nys; den sidder ikke på hovedet af dem med aktier, olie, magt og våben.
Det er gerne klogt at lytte til narren. I bedste fald kan denne ‘omvendte verden’ måske tjene til at øve os i mod og lyst til forandring. Her fra hvor jeg står, har jeg i hvert fald længe troet på, at kloden og alt levende på den, trænger til forandring, fordi vi ér forenede.
Så jeg råber “Tak og Hørt!” når der bliver sagt: Corragio, stiamo uniti nella preghiera. Tutto andrá bene!
Hej Lisbeth,
Der er godt nok øde! Ja, stakkels Italienere – kropssprog er jo en del af deres sprog, mens vi andre er gået tilbage til fortiden hvor ingen måtte røre ved hinanden i offentlige rum, og hvis de kom til det sagde de undskyld.
Men gaderne bliver ligeså øde i Svendborg de næste 14 dage – alt lukker ned; restauranter, caféer, biblioteket, svømmehallen, fitnesscentre osv. og det samme gælder vel alle andre byer – så i har i det mindste varmen, og noget andet at se på. Lucky you!
Som jeg skrev i en Facebook kommentar i aftes: Jeg lever nu i en virkelighed hvor det første bud er blevet: ‘Thou shalt not kiss thy neighbour.”
Det næste burde være: “Thou shalt not hamstre.” – ha ha – folk er gået helt agurk.
Det er iøvrigt en dejlig udsigt i har fra jeres nye sted. Jeg elsker synet af bjerge. Hils, og fortsat god tur.
Hej I Kære.
Det første der slog mig efter at have set billeder og læst din, i øvrigt for første gang, en anelse beskeden Blok.- var at mine tanker gik tilbage til min barndom, til en af mine første billedbøger, nemlig `Palle alene i verden`. I Palermo kunne Palle i dag gå, og opleve nøjagtig det samme som for 70 år siden, meget meget surrealistisk. Det er en helt ejendommelig tid I er kommet ned til Syditalien på, og bare udviklingen til i dag, er der næsten intet, efter hvad vi læser og ser os til, der bare holder en lille smule åbent. Det har udviklet sig til en sand katastrofe for Italien, og det samme er ved at gøre sig gældende i Danmark.
Det stopper ikke foreløbelig, men vi kan håbe på at kulminationen på denne virus sker om ikke så lang tid, men måske er bare dette fromme ønske for optimistisk.
Vi håber I kan få tiden til at gå i Jeres ensomme eksil, vi tænker på Jer.
Den sidste turist i Europa, kan nu omskrives til “Den sidste turist i Palermo”. – Det er i grunden ejendommeligt at I efter en helt almindelig årlig tur til Palermo, pludselig er deltagere i en følgeton, som indlemmer og accepterer Jer som fastboende “sicilianere”.
I har måtte mærke på Jeres rygstykker hvordan en civilbefolkning, Jer selv inklusive, pludselig er stået overfor en epidemi af en enorm styrke, og som har flyttet rundt på et helt lands indbyggere, og dirigerede dem til at føre en ganske speciel levevis i et ukendt antal uger frem.
Det må være mærkeligt at opleve at man pludselig ikke mere er turister i et land, men blot en del af den befolkning der skal overholde landets regler.
Det er ikke så dårligt at man får mulighed for at blive involveret 100% i et andet lands restriktioner, snare tværtimod, det er ikke alle der får dette serveret på en sølvbakke og Jeg håber at Jeres oplevelser med Syditalien har givet jer “blod” på tanden til endnu en “ferie” i Støvlelandet.