Mennesket har altid tillagt steder betydning. De steder, hvor vi opholder os, de steder hvor vi tilbeder, de steder hvor vi begraver vores døde, de steder vi vender tilbage til igen og igen. Og for hver gang man vender tilbage til et sted, så opdages der nye sider, og man forstår stedets betydning en smule bedre. Således trækkes der spor fra én generation til den næste, fra én tid til en anden. Sporene er ting, bygninger, historien, erindringer og nogle gange mennesket selv.

Jeg vil tage jer en tur med rundt i Palermo og vise jer et par steder, som vi har opholdt os i og set, nogle for første gang i år, og som lægger til den betydning, som dette sted har – dette skønne Sicilien, denne mærkelige by.

Først en solnedgang som set fra vores terrasse…

Gadebilleder

På vandring i gaderne kom vi forbi dette lille hul i væggen – og ja, hvad er det mon? Det er såmænd den lokale moské, som vi bare aldrig har lagt mærke til før. Hvilken kontrast til de prangende og rigt udsmykkede kirker – Gud kan tilbedes på mange måder og på mange steder!

Det gamle arabiske kvarter i byen hedder Kalsa – der boede vi det første år, som nu er 5 år siden. Vi boede lige ved siden af den gamle byport Porta dei Greci der engang var indgang til byen, når man kom via søvejen, og hvor både den gamle og den nye havn også ligger bag ved.

Dengang, for 5 år siden, boede der en flok afrikanske flygtninge ved siden af porten – boede i papkasser og andet, som de havde kunnet finde. På en tur ned til Kalsa, kunne vi se, at de stadigt boede der nu 5 år efter – måske de samme, måske ikke – men kummerlige forhold må det siges at være.

Den Engelske Have

Palmer og udsprungne træer…..

Fattighuset

Vi vandrer lidt ud af byen, ud gennem den vestlige port, hvor vi forlader den historiske bydel. Herude ligger der et gammelt fattighus – hjemsted for byens fattige i 1800 tallet. Det er en meget stor og smuk bygning, når man først er inde bag de tykke mure. Det hele er ved at blive restaureret, meningen er vist, at det skal være en art museum og forskningssted, men der er langt endnu. Lige over for dette smukke sted bor dagens fattige i gamle skure og faldefærdige bygninger – og så er det, at man kan spekulere over, hvordan, hvornår og hvor det er bedst at være fattig.

Indgangen, hvor man går direkte ind i den indre gård, og hvor der ligger en stor kirke lige for. I dag er hele området til venstre beboet af nonner, som også benytter sig af kirken. Dem så vi dog ikke, deres område var låst af. Derimod kunne vi gå ind i endnu en gård til højre, som nu er restaureret. Der var tre sådanne gårde i sin tid med kirken i midten.

Vi fik selskab af de vilde katte….

Rundt på murene hang stadig de oprindelige klokker, som man sikkert har kaldt til både bøn og spisning med….

Trappen op til de øverste etager, som endnu ikke er åbne….

Og kikhullet i den store tunge indgangsport – man lukkede nok ikke alle og enhver ind…

Udenfor på gaden sender de endnu nøgne platantræer deres lange skygger langs fattighusets mur, mens vi vandrer tankefulde hjem….

Museo Palazzo Branciforte

Tilbage i den gamle bydel og ikke så langt fra, hvor vi bor, er en anden meget stor bygning nyligt blevet restaureret – også den har huset fattige, om ikke dem selv så deres egendele. Nu er det endnu et enormt museum komplet med fin restaurant og forskellige udstillinger. Vi fik en rundvisning, det skulle man have, hvis man ville se den øverste etage, som var den vi kom for – en tidligere pantelånerbutik “Monte di Santa Rosalia”.

En stille indre gård, vi var næsten de eneste turister….

Vores guide hentede os i gården og sammen med en romersk dame, blev vi ført rundt i bygningen – først til det store forskningsbibliotek…

….med moderne loftsmaleri

Derefter gennem gallerier med mønter og frimærker for til sidst at ende oppe under loftet, hvor dette vidunder åbenbarede sig – en tidligere pantelånerbutik af enorm størrelse – alt træværket er hylder til ting og sager. Her kunne de fattige komme og sælge deres ting og få dem tilbage igen – det var alt fra teskeer til madrasser og senge. Det var en social foranstaltning, som nogle af byens rige mæcener stod bag, og de fattige skulle ikke altid købe deres ting tilbage, de kunne også bare få dem, hvis de ikke havde penge.

Desværre giver billederne ikke stedet fuld retfærdighed, det var svært at fange de enorme rum i kameraets lille linse – men tiden stod stille her, og aldrig har vi set så stor en pantelånerbutik…..

I ét af pantelånerens rum havde man valgt at udstille antikke dukketeaterfigurer….

Og nede i grundplan var der igen et enormt rum, hvor tusinder af genstande fra udgravninger overalt på Sicilien var udstillet…

Ja, nu er min læser nok ved at være træt i benene, men hvis der er en smule energi tilbage, så er her et par påskebilleder fra processionen i vores del af byen forleden….

Jesus bæres gennem gaderne- han har dog vist glemt at få sin mikrofon af….

Op mod kirken, hvor publikum står tæt og vagterne vifter denne forvildede bil væk – den bakkede hele vejen ud…

Så kom hornorkestrene….

Og præsterne prædikede fra tagene….

Bærerne venter tålmodigt på, at prædikenen skal slutte…

Og så kommer der gang i processionen igen – først Jesus og maskerne…

….og så Maria båret af stærke mænd og med alle pigerne foran…

Og til sidst har den levende Maria fra optrinnet tidligere taget en lille stille stund med sin mobil….

Ciao fra pensionisterne i Palermo