Velkommen tilbage!

Vi fortsatte som sagt ned og ud gennem Sila bjergene og landede nede ved kysten om aftenen. Inden vi var helt nede, kørte vi op til en perle af en by – Santa Severina. Den knejsede på toppen af et lille bjerg og vi kunne se borgen – der engang må have været næsten uindtagelig – på lang afstand.

Vi kørte ind på parkeringspladsen nede foran de tykke mure….

..og kiggede lidt på disse to der vekslede brænde fra en bil til en anden….

Derefter vandrede vi op på torvet, hvorfra der var indgang til selve borgen – og venlige mænd, der ventede på at baren skulle åbne…

Der er en del ting at se i Santa Severina, men vi valgte det monumentalt store normanniske slot, som i dag fremstår flot renoveret og som fungerer som center for arkæologiske studier i hele området…

Ligesom også Sicilien, har Calabrien lagt jord til utallige erobringer og skiftende herredømmer – først og fremmest den græske, men også normannerne og romerne bosatte sig i disse så frodige egne. Araberne nåede aldrig rigtigt at få fodfæste her, men der eksisterede en tid lang, hvor der var rig handel mellem det arabiske Sicilien og det byzantinske Calabrien. Borgen her huser en del museer – og også udgravninger af fx grave med intakte skeletter – formentlig herremænd med privilegier.

Nede i kældrene er der udstilliger fra den tid, hvor ridderne sad omkring det runde bord – en epoke, der måske romantiseres lidt rigeligt i vores tid. Torturkælderen var ved at blive gjort klar til fremvisning…

De var som taget ud af et computerspil…..

Nede på sletten igen fortsatte vi mod vandet og kørte derefter ned langs den østlige kyst. Herfra skal I tages med til to andre seværdigheder fra turen. Syd for byen Crotone ligger der et stort naturreservat – Riserva Naturale Marina Capo Rizzuto. Det er et meget smukt område og for enden af en lille tange ligger badebyen Le Castella, der har navn efter sin hovedattraktion – en borg, der er bygget ud i vandet.

Calabrien er ikke gemt og glemt for alle – tyskerne har for længst opdaget værdierne hernede, så de var allerede ved at ankomme til campingpladserne – og det kan vi sagtens forstå. Der var andre ting, som var sværere at forstå – fx at borgen var lukket, fordi de i byrådet ikke kan enes om, hvem der skal have pengene!! Ja, det fortalte bartenderen os, og han var meget ophidset – borgen er ud over at være smuk også business.

Men vi gik rundt og så på herligheden udefra, og vandet er stadig det samme – den dag var farverne helt vidunderlige…

Og en gryde til fiskesuppe stod klar på stranden…..

Den sidste seværdighed på vejen videre ned ad kysten var byen Stilo. Vi kørte lidt op i bjergene igen for at se den. Som Santa Severino er den en omvej værd. Jeg havde læst om en af verdens mindste basilikaer – La Cattolica i Stilo – så den måtte vi se.

Vejen op til Stilo og den vilde fennikel i blomst – den spreder en dejlig krydret duft…

De første beboere her boede i huler i klipperne, siden kom grækere og romerne til og byggede byen op omkring kirkerne og klostret. Området er frugtbart, klimaet mildt og Stilo stadig en forholdsvis velhavende by.

Vi kørte ind på torvet foran det store kloster, som desværre havde middagslukket. Drengene havde dog også middags fri og spillede bold på pladsen – og vi nåede lige at se ind i kirken…

Kirkens lidt rodede alter – og solen der lister sig ind bag bænkene…

Og så videre op bag ved byen for at se vidunderet – og den var i sandhed et vidunder af arabisk og byzantinsk inspiration –

Søjlerne er fra et græsk tempel, men vendt på hovedet så man kunne genbruge kapitælet som basis. Væggene var beklædte med rester af frescoer – her den sejrende Kristus, som traditionen tilsiger i den byzantinske ortodokse kirke – ikke lidende som i den senere vest romerske og i den protestantiske – det kan man så spekulere lidt over!

Jeg kravlede op bagved og fik et vue af både den særegne tagkonstruktion og byen neden for….

Vi kørte igen ned til kysten og de øde strande, der fyldes helt op af turister om sommeren, da Calabriens strande faktisk er nogle af de smukkeste i Italien – men på deres egne ikke luksuriøse måde…

Det var, hvad jeg har valgt at bringe fra vores 4 dage i Calabrien. Og så har jeg ikke engang fortalt om kagerne, den spirende vinproduktion, den stærke chili i maden, de eksotiske bergamotte appelsiner (90% af verdens bergamotte kommer fra Calabrien – man udvinder bergamotte fra frugtens skal til perfumer, hudpleje, likør, marmelade og ikke mindst Earl Grey te) og de meter høje oliventræer, som var helt anderledes, end vi har set andre steder.

Måske har en eller anden af læserne fået lyst til at bevæge sig helt herned til Italiens yderste spids – vi kan kun varmt anbefale det.

Ciao fra pensionisterne i Palermo