Terrassen er våd og skyerne hænger grå og tunge over bjergene mod vest. Regnen fejer ind over gaderne, og grønthandleren med sin lille vogn på hjørnet skutter sig og tager tidligt hjem. Vejret kan være både voldsomt og dramatisk på Sicilien, selv om man i forestillingen altid ser landene ved Middelhavet i evig solskin. Ferievejr – som rejsebureauerne så optimistisk kalder det.

Og mens klaverspilleren på trejde øver sig på livet løs her i regnen – han skal give koncert i April fortalte han, da vi mødte ham nede ved elevatoren, hvor han hentede sin post i nattøj – ja, til tonerne af hans Chopin vil vi nu begive os en lille tur rundt i byen og se på nogle af de steder, der måske ikke er så kendte for en en-dags turist.

Steder, der blev set og oplevet på solskinsdage.

For nogle år siden skrev jeg om det gamle arabiske slot Zisa. Det er blevet restaureret, og man kan glædes over dets skønhed både ude og inde. Imidlertid hedder hele denne bydel, hvor slottet ligger, også Zisa, og Palermos kunstakademi har etableret sig her. Akademiet har til huse på en meget stor grund, som før har været en industrigrund. Også Goethe instituttet, Institut Francais og en stor udstillingshal ligger på samme grund. Der restaureres til stadighed, og de unge kunstnere – både billedkunst, fotografi, drama, dans, og andre – har alle lokaler samme sted. Det må alt andet lige give en meget stor inspiration og udveksling kunstarterne imellem. Akademiet er med i ERASMUS programmet for europæiske unge studerende, så også det må være befordrende for fælles menneskelig forståelse, og Palermo er da heller ikke bange for at kalde sig selv for multikulturel.

Her følger billeder fra Zisa – eller Accademia Delle Belle Arti Di Palermo som kunstområdet retteligt hedder.

Op ad Via Dante, et andet sted i Palermo, fandt vi en meget smuk park, der før har været have for familien Whitaker – en familie af både engelsk og italiensk adelig herkomst, som tjente formuer på vinhandel og bankvirksomhed. Familien døde ud med Whitakers yngste datter som var barnløs. Hun forsøgte forgæves at forære villaen til den britiske regering, men de afslog, og i dag står villaen som et fornemt eksemplar fra Art Deco (Jugendstil) tiden og hjemsted for Whitaker familiens naturhistoriske samling, deres kunstgenstande og en kulturel fond, der driver stedet. Haven er på godt 7 hektarer og huser mange sjældne og eksotiske træer og planter. Villa Malfitano hedder parken, hvis nogen skulle komme på disse kanter.

Parken

Huset

Nede i en helt anden bydel, det gamle arabiske kvarter Kalsa, findes en fornem bygning, som har tilhørt en anden af de hovedrige og aristokratiske familier på Sicilien, slægten Filangeri. Paladset ligger skjult bag en stor port på Piazza Marina og lige overfor det store supermarked Carrefour. Der er også et skilt – Palazzo Mirto. Dette palads er et af de få, hvor man endnu kan se den oprindelige indretning og inventar – møbler, porcelæn og nogle meget smukke silketapeter, gobeliner og loftsmalerier. Den sidste beboer, Principessa Donna Maria Concetta Lanza Filangeri di Mirto, døde i 1982, og paladset vedligeholdes nu af kommunen med al den pengemangel, som det nu engang medfører.

Efter at have beset herlighederne, som var mange flere end dem jeg her har vist, gik vi ned ad bagtrappen, som førte til hestestalden og køkkenet….

Og udenfor i solskinnet på Piazza Marina var der loppemarked…

Og på Piazza Bellini kunne vi se, at krydstogtskibet lå til kajs den dag….

Ciao fra pensionisterne i Palermo