Det var søndag. Det var varmt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi tog på tur. I fire år har vi sagt til hinanden – “vi må en tur til Erice”. Denne lille by står i alle vores guidebøger som et “must” – og måske derfor har vi undgået den. Men nu skulle det være – og Marco, vores biludlejer fra Holiday Car Rental, sagde, at det var en god dag at tage til Erice i og gav os en god pris – “special price for you my friend! “
Så vi kørte til Erice – eller rettere op til Erice. Byen ligger på et bjerg lige uden for Trapani på vesttkysten af Sicilien. Der går en svævebane derop, hvis man ikke vil tage bilen, men vi valgte nu at køre op ad den snoede bjergvej. Og ja, det var i sandhed en smuk by, der lå der på toppen og kiggede ud over Middelhavet, hvor den i sine gode og klare stunder kunne se helt til Afrika.
Byen siges at være grundlagt af “Elymi” et oprindeligt folk på Sicilien, men siden også erobret af grækere, romere, arabere og normanner, der hver især efterlod sig spor. Men sagnet vil også, at da Ikaros steg til vejrs, brændte sine vinger på solen og styrtede i havet, landede hans far Daidalos her på kysten – dengang de begge flygtede fra Minos på vinger af fjer og voks. Daidalos skulle have foræret store rigdomme til det daværende græske tempel, der lå her på toppen af bjerget Erice. Nu er der ikke noget græsk tempel her mere, men de findes til gengæld i Segesta ikke så langt herfra.
En sten muret ind i den gamle trappe foran kirken Chiesa Madre fra 1314. Er det mon Daidalos på vej ind i byen?
Byen er en typisk italiensk middelalderby, med snævre gader, brostenbelagte smøger og trapper, atriumgårde, høje mure og lukkede porte. Og en egen stilhed.
Men inden vi nåede så langt, kørte vi ud på landet for at se Sicilien i forårsdragt. Og så, helt uden varsel, var vi midt i et cykelløb og blev viftet og dyttet ind til siden. Vi tænkte egentlig med gru på, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke var blevet standset i tide! Det var jo ikke sådan, at vejen noget steds havde været spærret af eller blot skiltet med et cykelløb. Men vi kørte ind på en plads foran en gammel nedlagt fabrik, og kunne så der iagttage cykelløbet, der så sådan lidt professionelt ud – henved 400 ryttere, så det tog lidt tid. Billederne herunder er fra løbet.
Og så en spejdende publikummer ved vejen – men restauranten med mulig kaffe og kage var ikke at se…
Det var til gengæld det smukke landskab…..
Men det var Erice vi kom fra. Lettere forsinket fandt vi endeligt gennem Trapani og hen til den vej, som førte op ad bjerget. Det første vi gjorde var naturligvis at finde en god Trattoria ( spisested), hvor vi kunne forfriske os efter al det cykelløb.
Derefter en tur rundt i byen med alle de fantastiske kig ned på Trapani og dens saltbassiner, ud over havet og til de Ægadiske øer.
Lys og skygge i gaderne og fra slottets mure…
Bygninger…
Mine rejseledsagere….
Men vi var nu ikke de eneste turister, der spadserede i gaderne – mit yndlingsbillede fra denne tur…
Ja – og så havde en lille blå bil trodset parkeringspladserne uden for byporten…
Håber, at I nød turen!
Ciao fra pensionisterne i Palermo
Godt, I endelig kom derop, der er bare så smukt! Vi var der i sin tid hen under aften, hvor tågen kom, mens vi gik der, og gjorde det hele til et drømmesyn. Fandt I mon den charmerende honning- og alt muligt andet-butik? Jeg syntes, det var et fantastisk sted, også grundet beliggenheden. Hav det rigtig godt alle tre! Kh. Trille og mig (“me, my wife and I”).
Jeg kom alt for sent i gang med at læse om Jeres seneste meritter. Træning i ældrecenteret er endelig blevet til noget, det er gået i gang, men har bl.a. medført at den pludselig opstået ømhed i kroppen har “forhindret” læs forsinket min læsevirksomhed.
– Det var dog et dejligt sted at køre op til, med eller uden svævebane, og det ser ud til at tiden står stille, og alt ånder fred og ro. Cykelrytterne kan afvikle deres løb, uden at støde på særlig meget trafik og duerne kan promenere på “Hovedgaden” ved siden af hinanden ligeledes uden at risikere at blive kørt over.
Idyl når det er bedst, det ser ud til at være et sted hvor nogle overnatninger ville være en god ide.
Vi venter spænd på næste beretning, og har fyret op under solen så kontrasten til Jeres ‘solvarme’ ikke kommer til at stikke for meget i øjnene.