“Hvis tingene skal forblive som de er, må de forandres.”
Tomasi di Lampedusa, Leoparden
Så er vi her igen! Og det er jo ikke fordi, der er så meget forandret siden sidst. Jo – mange flere turister har holdt deres indtog. De store cruisere lægger til om morgenen nede ved havnen ca. 3 gange om ugen. Når man er kommet her de sidste fem år, får man jo hurtigt en ejerskabsfornemmelse for stedet, men sådan kan det ikke blive ved. Det, som vi før betragtede som vores helt eget marked, er nu ved at belave sig på de nye tider. Små cafeer, vinsmagnings barer, street food – alt sammen er der kommet mere af, og den lille sandwichbar på hjørnet uden for Porta Carini, som er indgangen til Capo markedet, har minsandten fået tyske træbænke- og borde og en overdækning, så turisterne ikke fryser.
Det gode er så, at der er mere opryddet og ordentligt. Selv de vilde hunde ligger mageligt stille i sol eller skygge og venter på, at det skal blive deres tur. Vores appelsindame, ligeledes uden for porten, har også oppet sig. De første år havde hun blot en lille vogn, som blev kørt ind ude fra landet hver morgen. Nu har hun en stand med mange andre frugter end blot appelsiner, mandariner og citroner. Nu er der lagt jordbær, meloner, bananer og andet godt ud – og hun er sågar blevet klippet! Men hendes blodappelsiner fra Etnas askegrå skråninger koster stadig kun 1 euro for et helt kilo.
I det hele taget er Palermo ved langsomt at finde sine ben som turistby uden dog at miste det, som vi kommer for hvert år – dens farvestrålende, selvbevidste og kaotiske sjæl.
Morgentur
Smukke håndværk
….vi kom forbi karnevalmalerens værksted – her billeder fra både inde og ude….
Træværkstedet udstiller på fortovet….
Der lægges tegl til gulvet i en ny forretning….
Kurvemageren rundt om hjørnet er begyndt at sælge hatte…..
Gadebilleder
…til sidst et par billeder fra markedet i går…
Ciao fra pensionisterne i Palermo
Kære Elisabeth,
Tak for den første blog! Jeg er helt vild med det bløde lys, du har fanget i de blankslidte fliser på hjørnet udenfor art deco biografen.
Og så gad jeg da ellers nok lige at bruge god tid inde i den karnevalsforretning. Jeg tror der ligger guld gemt, måske Pinocchio selv. Der er ikke noget at sige til, at I fascinerede af byen, så længe der stadig er disse små lommer, hvor livet og tiden har bevæget sig i adstadigt tempo.
Kærlig hilsen Inger
Så kom der endelig en rapport fra en egn, langt herfra, som særlig har solens bevågning. Dejligt at læse at I alle tre straks er faldet godt til, på trods af det stigende antal turister. Men som du nævner først i din beretning, – “Hvis tingene skal forblive som de er, må de forandres”.
Nogle meget kloge ord, som jeg er sikker på borgerne i Palermo synes godt om. Hvis ikke byen følger med udviklingen, enden den med afvikling og som en kulisseby, og det må ikke ske.
– Når vi ser på dine billeder synes det som om ændringerne ikke på nogen måde har haft negativ indvirkning på de maleriske gademotiver, de virker stadigvæk yderst charmerende. Dejligt med nyt fra dig, hils dine rejsefæller, – misundelsen over sol og varme træder mere og mere frem i nr. 48.
Knus til Jer ❤️❤️
Klaus og Birgith