Påsken er over os – anderledes kan man ikke udtrykke sig her i det katolske Italien. Påsken er her årets største højtid, og den fejres af alle både børn, unge og gamle. Vi bevægede os ud i gaderne Langfredag, og her kan I følge os til én af Palermos store påskeprocessioner – de har processioner over hele byen, 13 i alt – denne var i vores nabolag.
Vi går ud i byen og spejder efter liv. Alle venter.
De unge drenge, der senere bar masker, venter…
En romersk soldat venter….
Og hornmusikken venter…
Så sker der noget nede på vores lille lokale torv. En scene var blevet sat op dagen før, og nu finder vi ud af hvorfor. Et passionsspil – Jesu korsfæstelse.
Barabbas hænger til venstre…
Og den anden røver til højre…
Tilskuere, som der var mange af – ser alvorligt til…..
Efter Maria har grædt og røverne har spottet, tages Jesus ned…
Og bæres gennem mængden…
I mellemtiden høres musik oppe fra en anden gade – processionen er endelig i gang – først bæres røgelseskar af hætteklædte figurer i forskellige farver – vi tænkte, at de måske er symbolet på døden…
De lilla går forrest og slår på tromme…
Så kommer de røde og blå med røgelsen…
Efter disse kommer hornorkestret, som har ventet i timevis…
Og den yngste af dem har lidt problemer, så han øver sig i pauserne…
Mens andre tager selfies…
Så kommer der igen gang i sagerne – i den smalle gade ses Jesus i det fjerne i sin kiste – foran går kvinderne…
Og de unge piger
Ypperstepræsten skimtes i mængden…
Så kommmer kisten gennem trængslen, båret af stærke mænd…
På denne lille video kan man se, hvordan hjørnet rundes….
…og publikum følger spændt med…
…en tår kaffe midt i anstrengelserne….
Og en enlig betjent passer på – ikke megen frygt for terror her…
Efter Jesus, bæres Maria igennem på lige så stor en båre som sin søn – og folk er synligt mere optaget af hende – børn bliver løftet op til velsignelse…
Senere – skuespillerne fra passionsspillet er helt høje stadigvæk – her diskuterer Jesus, den ene røver og en statist…
…imens Barabbas kommunikerer ude på pladsen
Også ypperstepræsten har sit publikum…
Og han stiller gerne op til foto sammen med Maria, Jesu mor…
Navnesøsteren, Magdalena, og Barabbas hygger sig…
Og til sidst – rejsefæller faldet hen i snak og røg…
Nåh ja – og en is….
Og således var vi godt underholdt i mange, mange timer. Til eftertanke talte vi om, at det nok ikke i vore lande kunne have ladet sig gøre at røre hele menneskemængder til tårer med sådanne optog – og det siger måske noget om passion og tro – om evne for hengivelse. Vi vandt meget i vores del af verden, da Luther hamrede sine 95 teser op på slotskirkens port i Wittenberg, men vi tabte også noget – det gør vi altid, når de skarpe hjørner i historien skal rundes og forandring er uundgåelig.
Ciao fra pensionisterne i Palermo
Helt fantastisk. Tak for at tage os med. Knus.
Ret fascinerende – det ser man ikke i det kolde nord.
Glædelig Påske!
Det er meget fascinerende at se hvormed og med hvilken kraft religionen har fat i folk i lande fjernt fra hvor vi bor. Jeg fæstede mig især ved de mange forskellige hætteklædte statister, som henledte en til et mørkt kapitel i Amerikas historie, nemlig Klux Klux Klan. Det er svært at vide hvem der har inspireret hvem, eller om de overhovedet er blevet inspireret af hinanden. Jeg har lige set et ligende optog fra Malaga, dog her var det hvide hætter der blev taget i anvendelse. Et meget mildt billede var et ´stilleben´ af min kære nabo, nyde en dejlig Italiens is.
Selve ´hættemoden´ ville sikkert ikke være velset blandt visse højrekræfter i DK.
Very interesting and impressive !
In the Netherlands the number of people going to church is limited.
However three million people followed a performance of “The Passion”on television with Easter.
A yearly happening, like a play -artists performing – with lots of music (modern version) while an emormous lit up cross is taken through the streets of a ,yearly different , town.
Hvor spændende at se denne fotoserie. Jeg forsvandt så langt ind i den, så jeg syntes, jeg næsten fornemmede trængslen og hørte lydene. Tak!