Jeg har læst et sted, at der er tre store køkkener i verden, som har inspireret samtlige andre landes køkkener. Det er det kinesiske, det tyrkiske og ja – det italienske (andre vil sige det franske, om det er der uenighed og sikkert i visse kredse en heftig diskussion). Det skal ikke være nogen hemmelighed, at maden er en stor del af attraktionen ved at komme til Sicilien om foråret. Maden snarere end vejret. Fisken er helt frisk fra det endnu ikke alt for varme Middelhav. Grøntsagerne som fx den vilde asparges, de små artiskokker ( og de store), den spæde spinat, den første fennikel, appelsiner – specielt blodappelsinerne fra egnen omkring Etna, citroner ikke mindst, oliven og mange andre for os fremmede grøntsager og frugter – jeg har for eksempel smagt figenkaktus frugt  for første gang i år – det er oplevelsen af disse tidlige jordens frugter, der gør det til en vidunderlig fornøjelse at lave mad selv – når man, som vi, har tid til det.

Vi går på markedet efter fisk, kød, frugt og grønt, til specialhandlere efter skinke og ost, til bageren efter brød og meget søde kager og til supermarkederne efter alt det andet. Det kan man få rigtig lang tid til at gå med, specielt når man ikke er øvet i hverken sprog eller vaner og tillige må gå til fods. Kultur er vaner – påstod Hartvig Frisch – og om den sag kan der vist ikke diskuteres – mad er en del af disse vaner og dermed også kultur.

Her følger nogle kulinariske billeder og beskrivelser – i en senere blog vil jeg beskæftige mig med vin, det kræver et kapital for sig!

Der købes pasta…..  

Og der købes kager…..            

Den søde datter sad i kassen den dag – den sure mor arbejder ikke om eftermiddagen. Måske kan det anes, at nogle af kagerne er afskårede. Hernede kan man købe ét stykke kage, hvis det er det, man er til – ligeså med tærterne

Og når vi nu er ved de oplevelser af ting, som man ikke har prøvet før – så kommer her nogle billeder og en opskrift fra vores første blæksputtekogning nogensinde. Vi har før prøvet at lave små fyldte blæksputter, som var gjort i stand, da vi købte dem, og som bare skulle fyldes og steges. Denne gang vovede vi os ud i en hel, som vi selv skulle gøre alt muligt ved.

Og lad det være sagt med det samme – at få en blæksputte til at være så blød som smør er en kunst. Vi købte en sprutte på markedet, der vejede cirka et kilo.

Først skal blæk og mavesæk fjernes…

Den færdige sprutte skal derefter i kogende vand. En kvinde, der stod og morede sig over os, da vi købte den, forklarede  med fagter, at den skulle op og ned tre gange i vandet før kogning i 20 minutter. Men da vi ikke helt forstod, hvad hun sagde, turde vi ikke løbe an på denne metode.

Så vi kogte den bare i 45 minutter, som der stod i en opksrift, vi fandt på nettet…

Og imens – en drink til køkkenpersonalet…..

Den færdigkogte sprutte…

….skåret i stykker og lagt i en marinade af olie, citron, salt og peber.

Imens koges en stor grydefuld spinat, der efter sammenfald vendes på panden i hvidløg og smør….

Til at ledsage blæksprutten koges 4 mellemstore kartofler. Et bundt forårsløg snittes fint. Når kartoflerne er kogt, pilles de og skæres i mindre stykker. Blæksprutte, kartofler og løg blandes og smages til med mere olivenolie, citron, salt og peber. Faktisk skal salaten svømme lidt i olie!

Og så er herligheden klar til at servere sammen med den varme spinat – velbekomme!

Ciao fra pensionisterne i Palermo