The Ozark Mountains er bjerge, der breder sig ind over tre stater – Missouri, Arkansas og Oklahoma. Egentlig er det mere et område, da landskabet også består af mange søer, granitbrud, sletter med kvæg, småbyer og enkelte store også – som Branson, hvis nogen har været der – en countrymusikkens højborg, hvor man kan forlænge sin karriere, når den er slut i Nashville.

Disse bjerge er ikke dramatiske som The Rocky Mountains eller The Appalacians, som mange måske kender. De er lave, bløde, rullende og beklædt med blandet skov – de er ikke højere end at løvtræer sagtens kan trives sammen med fyr og gran, og der springer et utal af kildevæld, som giver dem en mystisk og mytisk karakter.

Lige siden jeg for år tilbage så filmen ” Winter´s Bone” har jeg haft et stort ønske om at se dette område. Befolkningen består af mange slags, både rige og fattige, men inde i bjergene lever de såkaldte Hillbillies – folk, der har levet her i generationer og ernæret sig ved skovbrug, fiskeri og masser af krybskytteri. De har deres egne love og folkelige traditioner – og de lever i klaner, som bjergfolk ofte gør.

Vi bevægede os ikke rigtigt ind i skovene, det turde vi nu alligevel ikke. Men vi tog de smalle veje og så, at den omtalte film lægger sig meget tæt op ad virkeligheden. Og her må jeg undskylde over for min læser – jeg nævner vist ofte både den ene og den anden film. Vi, der er opflasket med amerikansk kultur, og den danske kultur er i den grad “amerikaniseret”, kan ikke lade være med at få de associationer – især ikke, hvis man, som jeg, er en hund efter gode film og har set film i biografen, siden jeg var barn. Så altså -en tur til The Ozarks i billeder følger her.

Vejen ind i bjergene 

Hus i skoven…

…et mere

…og en fin bro

Vi standsede, der hvor vejen slår en bugt – der lå en meget lille café – The Snack Shack – vi stak frygteligt ud, som de turister vi jo er….

…..og faldt i samtale med disse to hillbillies (de to til venstre!!) – godt slidte af livet i bjergene. De fortalte lidt om deres arbejde som skovhuggere, og ham i midten hed Brandenburger til efternavn. Nu havde jeg læst, at mange af dem, der i sin tid bosatte sig her, var tyske, så jeg spurgte naturligvis til hans afstamning. Men, som det skulle vise sig senere også, så vil de her ikke rigtigt være ved deres tyske aner – helt anderledes end den skandinaviske jubelfest, som vi havde mødt i det nordlige Minnesota og North Dakota. Så efter lidt betænkningstid sagde han “Nej, min slægt kommer fra Kentucky” (en anden amerikansk stat)! Jeg fik i øvrigt en chilidog – hotdog med godt med stærkt kødsovs på – smagte helt vidunderligt sammen med et stort glas iste.

Udendørs interiør – smukke er linjerne i al deres enkelhed

Samme sted – rundt om næste hjørne – tænkte på de få rygere, vi efterhånden kender – et fristed i The Ozarks….

Eureka Springs

Vi overnattede i denne lille by, der viste, hvad The Ozarks også er – små, smukke byer, som i dag mest er blevet turist magneter – denne fik sin berømmelse fra alle de helende kilder, der spinger ud af kalkstenen. Den har stadig en fordoms herlighed og er i dag en by for alle de “alternative” – alternative i forhold til det meget religiøse, som vi hidtil havde kørt igennem – homoseksuelle, kunstnere, hippier….

Og en ungarsk katolsk kirke midt i det hele – Saint Elizabeth of Hungary Church – oprettet af den ungarske menighed sidst i 1800-tallet. Så sælsomt midt i al den evangeliske kristendom, som gennemsyrer hele dette store land, hvor nationalisme blandes med religion på en, for en dansker, meget fremmed måde -men også en øjenåbner over for, hvorfor tingenes tilstand i USA er, som de er – på godt og ondt….

De vejfarende