USA er et land med mange veje – store og små – det er i sandhed bilernes domæne – cykler ses næsten ikke her ude på den store prærie – heller ikke  i byerne. Nogle af disse landeveje er berømte som fx Route 66 eller Highway US-50, der forbinder Stillehavet med Atlanterhavet hele vejen tværs over landet.

Der er også en mere upåagtet landevej, den hedder US-83, og den er blevet døbt “The Road to Nowhere” (vejen til intet eller til ingen steder).

Den skærer USA igennem på langs næsten præcist i midten, så den skiller på den måde øst fra vest. Den starter oppe ved Canadas grænse og kører lige igennem ned til den nederste tip af Texas – og jeg mener lige. Vi fulgte den noget af vejen, stødte til den efter de to parker omtalt tidligere. Og hvilken oplevelse! Lige ud igennem 3 stater – Nebraska, Kansas, Oklahoma og ind i Texas. Og landskabet – landskabet tog hovedrollen. Der var intet så langt øjet rækker. Store stepper, marker, hede og sandbakker. Engang i mellem kommer man igennem en søvnig lille landsby med en tankstation og et par huse langs vejen eller igennem en lidt større by, der er vokset sig større pga. olie eller landbrug – men hele tiden lige ud! Og himlen – den store himmel, som opleves så uendelig pga. af det mere eller mindre flade landskab, var lige ved at tage pusten fra os.

Og mens man så sidder der og enten kører selv eller er passager, kan man passende spekulere på hvad begreberne intet og tomhed og ensomhed egentlig betyder. Er det blot fraværet af liv? Eller er det en tilstand? Noget som man kan føle eller blive engang i mellem for så at skynde sig at omgive sig med ting eller mennesker for at holde det på afstand? Det er ikke fordi, at der er noget svar – blot er det måske sundt at tænke sig igennem disse begreber engang i mellem – hvad vi havde rig lejlighed til på vej ned gennem US-83 – på vej ud i ingenting.

Vi fulgte vejen i omtrent 1000 km sydpå – de følgende billeder giver en smagsprøve på vejen, som siges at være USA´s ryggrad.

Vejen vi fulgte

Tusindvis af sorte køer på græs..

Høballer af de store…

Sandbanker med marehalm – som hvis det var Vesterhavet blot uden vand på den anden side – fin i sort/hvid, syntes jeg…..

Endelig et hus – eller er det mon det gamle hotel fra filmen The Shining (Ondskabens Hotel)….

Lastbiler på en korsvej….

Og en bus, der er vokset sig for stor til sit hus…

Engang i mellem en oase…

Disse fire store drenge holder fyraften…

Vindmøller og måske en øl eller to..

En forladt kirkegård – stenene viste den sidste begravelse engang i 30´erne – vi blev enige om, at der måske engang har været et lille samfund her, som blev ødelagt og forladt af en eller grund – kirkegården lå på den gamle vej som handelsmænd fulgte syd på til Mexico – The Santa Fe Trail – som fulgte US-83 et stykke ad vejen….

Og ham her holder øje med et eller andet…

En forladt tankstation…

Men ved siden af lå der heldigvis en diner (amerikansk cafe), så vi kunne få vores morgenmad – den gamle mand på billedet talte det mest drævende amerikansk, vi endnu har hørt…..

Og denne må få drengen op i enhver mand – ejermanden sad med sine kumpaner i en booth (sæde) ved siden af vores – mange mærker på både vest og arme – jeg nøjedes med et billede af maskinen….

De vejfarende