Dette indlæg er dedikeret til kun ét emne – Yellowstone National Park. Det vil højst sandsynligt være et glædeligt gensyn for nogle og for dem, der ikke har været på disse kanter før, vil det forhåbentligt være en fornøjelse at se billederne fra denne vidunderlige park. Ja – park og park – den er på størrelse med Sjælland! Man kører igennem landskaber af bjerge, vulkaniske geysere, termiske kilder og springvand, floder og vandfald, landets højstbeliggende sø (vulkanens centrum), sletter og skove, hvor en overflod af vilde dyr og fugle har deres bosteder. Hele herligheden hviler oven på en supervulkan, der stadig er aktiv i dybet. Yellowstone er verdens første og ældste park – den åbnede for publikum i 1872.
Her kan I følge den tur, som vi valgte at køre gennem parken – i billeder forstås.
Underjordisk rumlen fra en stadig aktiv vulkan
Varmen fra de underjordiske kilder presser kalkstenen op og danner disser terrasser….
Fænomenet damper….
Andre steder dannes slamsøer, heksegryder, der bobler og syder og lugter fælt….
Dyr og fugle
En bjergged hviler ud…
Bisonokser i flok på vej ned for at drikke – afstanden var lidt lang for mit lille kamera, men de er enorme
Også en flok – denne gang Wapiti hjorte, der tager en middagslur lige foran indgangen til parken – de lå der da vi kom…
– og farmand vogtede på sit harem
Den store canadiske gås på vintertræk – den der laves dyre frakker af…
Vi så desværre ingen bjørne eller ulve, men I skal ikke snydes. Ham her besøgte vi på det naturhistoriske museum i Cody – sådan ser de ud, og der er mange af dem – de kommer af og til ind i byerne og jeg tror ikke, at man skal være alt for kærlig imod dem – den nordamerikanske grizzly bjørn…
Landskaber i parken
Af og til er der store skovbrande i parken. Det anses ikke kun for at være en dårlig ting, da naturen derved fornyer sig selv. Man lader det hele stå og forvitre af sig selv, og ny skov skyder op fra undergrunden.
Og til sidst den allestedsnærværende vilde salvie, der findes i mange forskellige arter – her den lange i sin efterårs afblomstring – ja, det kommer jo til os alle – afblomstringen!
Det var de udvalgte billeder – og så må vi håbe, at vulkanen holder sig i ro i endnu flere tusind år. Der er geologer, der er bekymrede og skulle den gå i reel udbrud – så er mennesket en skrøbelig skabning og end ikke Trump kan frelse det amerikanske kontinent.
Hej Elisabeth og Bill!
Det er altså ikke elge/elsdyr, du har fotograferet: De hedder moose på amerikansk og elk på britisk engelsk, men på amerikansk er en elk altså en wapitihjort. Den er også flot og sikkert sød, men den har ikke elgens lidt skovlformede gevir/opsats (‘antlers’). Fortsat god rejse!
Kære ukendte (jeg ved ikke hvem der skriver, hvis der ikke er navn på!) – I stand corrected – og nu kan alle jo selv læse sig til den rigtige betegnelse. Men flotte var de – hunnerne og deres boss – mens de lå og solede sig uden at ænse vores ivrige kameraer. Og hvad de hedder på dansk, hvis ikke elg, er mig lidt uklart. Moose var det i hvert fald ikke – siger min rejseledsager – så måske har vi slet ikke nogen dansk betegnelse? Andre bud? Hilsen den rejsende.
Hej!
Ja, det var selvfølgelig mig, der ikke kunne dy mig! Og så glemte jeg, at jeg ikke var logget ind på nogen måde, og derfor fremtrådte anonym. Men ‘you found me out, Elisabeth’ (i en separat mail)!
Hjortene, I så, hedder faktisk wapiti-hjorte på dansk. De er nok mest i familie med kronhjorten, kan være større end denne, og kan have gevirer med over 40 spidser, hvor kronhjorten sjældent bliver mere end en ‘tyve-ender’ (så er den typisk 10 år gammel).
Se evt. mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/Elk
Tak igen, Lars, hjortene er nok ligeglade, men vi bliver helt høje af at se dem. Domestikerede dyr er ikke nær så sjove at fange på kamera, som de vilde! Kh, Elisabeth