Når man bor så længe et sted, som vi gør her, er det godt at kunne foretage sig andet end blot at se på de attraktioner, som landet byder på. Og hvem siger, at fordi man er fyldt 77 år, så kan man ikke udvikle sig og finde nye sider af livet frem til glæde for sig selv og eventuelt også andre.

Poul er en mand med mange talenter. Én af disse er at kunne tegne og male, og hernede har han kunnet få tid og ro til at opdyrke denne interesse. Oven i har han kastet sig ud i nye discipliner som linoleumstryk og croquis tegning.

Porta Carini -som er indgangen til “vores” marked – Capo markedet

Sidste år besøgte han et par gange en lille kunstbutik i det gamle Kalsa område, hvor vi dengang boede. Her har Vincenzo et værksted, hvorfra han sælger sin kunst, der hovedsaligt består af tryk. I år gik Poul tilbage og det hele endte med, at Vincenzo tilbød at undervise ham i linoleumstryk én gang om ugen. Så én gang om ugen, på det ukristelige tidspunkt kl. 21 – 23, går Poul ned til Vincenzos lille lejlighed og får undervisning – og en kaffe og en god marsala eller to eller tre! Vincenzo har en stor trykkemaskine i kælderen, og nu er der også ved at komme resultater. Vi får dem dog ikke at se foreløbigt, da der skal mange prøvetryk til.

Der bliver ikke kun skåret og trykket, men også tid til samtale om politik og kunst. Således har vi fået indsigt i, hvor svært det er at være kunstner i et land, der baserer megen af sin fremdrift og økonomi på det at have de rette forbindelser. Vincenzo, som er en meget dygtig kunstner, har netop ikke disse forbindelser, og derfor har han heller ikke kunnet få job på hverken kunstakademiet eller andre steder, hvor han evt. kunne have haft en afsætning af sin kunst. Han frister tilværelsen med sin lille butik og den private undervisning, som han eventuelt kan få. Og så hjælper det nok heller ikke, at han er temmelig venstreorienteret og en ægte humanist. Sådanne findes der stadig mange af her i det sydlige Italien, og nye tider spores da også i form af unge idealister, der er trætte af mafiaen og korruptionen. Mere om det i et andet indlæg.

http://xilograficastudioarte.it/index.html

Dagen efter `Vincenzo dag´, som vi har døbt den, tager L´Artista så bus nr. 101 ud til Via Liguria og kunstcenter Mialó Art, hvor han har indrulleret sig på et tegnekursus. Nærmere betegnet, så går han sammen med 5 andre til croquis tegning hos en ung energisk kunstner. Ja, ja – en ny verden åbner sig når bare man tager mod til sig.

At tegne den menneskelige krop er en svær disciplin. Hoved og overkrop kan endda gå, men arme, ben, hænder, fødder – her er Poul kommet på en prøve, men som det ses, så går det fremad med raske skridt.

Model bagfra og forfra

Og til sidst, så kan jeg ikke dy mig for at vise endnu én af Pouls store interesser – eller skulle jeg kalde det passioner! Her er billeder af vores dessert i går aftes – en ægte siciliansk cassata bestående af sød ricotta, marcipan, glaserede frugter og en lille smule kagebund. Sådan en bombe er uundværlig til påske her på Siclien. Buona Pasqua!!

Ciao fra pensionisterne i Palermo