OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi bliver nødt til at vise jer billeder af al den fisk, som vi kan få her på Sicilien. Dette er fra markedet i går. Den røde tun på billedet var hel og landet samme morgen, som I ser er den næsten væk her lidt op ad formiddagen. Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvorfor vi i Danmark spiser så lidt af det, der findes i havet omkring os. Vi har næsten ingen fiskerbåde tilbage, og fisk er så dyrt, at det bliver en spise for de rige. Hernede kan alle være med, og Sicilianerne spiser megen fisk og skaldyr – fisk og grøntsager til priser, som de fleste har råd til.

P1020749De små fiskerbåde sælger selv deres varer nede ved havnen

P1030403

 

Fisk med strittende haler – det er vist gjort med tråd, men flot ser det ud!

 

 

I går købte vi for første gang Calamari – små blæksprutter fanget samme dag. Vi havde ellers aftalt, at vi selv skulle rense dem, men modet svigtede da fiskemanden spurgte, om han skulle rense dem for os. Det gjorde han så og vi fik fangearme og det hele med.

I lejligheden er der en bog med opskrifter, som vi flittigt bruger, og her læste vi om hvad vi skulle fylde i disse blæksprutter, og hvordan vi skulle tilberede dem.

P1030603

 

Blæksprutterne er rensede for øjne, tænder og indvolde. Fangearmene skæres af og hakkes.

 

 

Vi lavede fyld af franskbrødskrumme (ca. 250 gram), 2 fed hakkede hvidløg, lille dusk hakket vild fennikel (persille kan også bruges), reven skal af 1 citron, 1 spsk. kapers, lille stykke revet hård ost, de hakkede fangearme og et par spiseskefulde olie.

Dette fyldes i bugen på sprutterne, og de lukkes med en tandstik. Steges i ovnen i 20 – 25 min. ved 180 grader i et oliesmurt fad. De vendes undervejs og der hældes lidt hvidvin ved. Vi havde fyld til overs, som vi bare lagde henover.

Resultat!

P1030604

Hertil spiste vi en peberfrugtesalat af strimlede peberfrugter, 2 skiveskårede løg, 1 fed hvidløg, 4 tomater, lidt chili – alt kogt sammen med olie og et par skefulde balsamico. Pyntet med ristede pinjekerner, små sorte rosiner (ligner korender, men er søde) og hakket mynte.

P1030605

 

Til sidst et billede af katten i kassen. Den har fået fisk til middag!

P1030591

Ciao fra pensionisterne i Palermo

 

2 meninger om “Sprutter på panden

  1. Hej Lisbeth og Poul
    Tak for dejlige beretninger og fine billeder.
    Hvordan smagte de sprutter?
    Vi høres (vi er ikke spor misundelige på pensionisterne)
    Knus Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *